New York, fem dage i fuld fart

Fredag d. 17 juli fløj jeg over til Jesper i New York. Det var vores første møde med New York og vi fik fem forrygende dage i en storby fuld af liv, mens Olivia og Jonathan var på højskole sammen med Karinas forældre i Danmark.




Vi sejlede rundt om Manhatten og blev betaget af hvor højt det er muligt at bygge.



Frihedsgudinden var imponerende stor, havfruen er mindre end hendes lille tånegl. Alt var stort, bilerne, skyskrabere, menneskene var store. Ja selv mad portionerne på resturanterne var større end hvad vi er vant til.



Ground Zero var en mærkelig oplevelse, der hvor World Trade Center stod, er der en kæmpe byggeplads, hvor der er larm, arbejdere med sikkerhedshjelme, virvar og kraner.



I Tribute WTC visitor center genoplevede vi hele tragedien i billeder. En mor til en omkommet brandmand fortæller sin personlige historie om 9.11.2001. En intens oplevelse. Vi blev alle meget berørte, og man måtte lige samle sig inden vi igen gik ud til virvaret uden for.



På hjørnet af Wall street - et af verdens dyreste hjørner - ved New York Stock Exchange stod vi længe og kikkede på dealere der ivrigt talte i telefon, alle iført de klassiske stock exchange jakker.




Tyve gader længere oppe skifter gadebilledet til lavere farvede huse med træer langs fortovene. Her virker hyggeligt og tempoet er sat ned. Butikkerne er diskrete og underspillede, vi opdager næsten ikke at vi passere Marc Jacobs.



Lørdag aften var vi i Radio City Music Hall og se et forrygende show i anledning af Nielson Mandelas 91 prs fødselsdag den 18. juli. Her fik vi serveret mange kendisser fra film og musikverden som f.eks. Stevie Wonder, Alicia Keys, Zucchero, Carla Bruni, Aretha Franklin, Angelique Kidjo, Morgan Freemann, Susan Sarandon. Barack Obama og Nelson Mandela talte til publikum via video. Arrangementet var en del af "Mandeladay".



Søndag morgen stod vi tidligt op og klædte os pænt på, da vi ville til babtistgudstjeneste i Abyssinian Baptist Church i Harlem. Det var et godt tips fra Adam, som tidligere havde oplevet denne Gospel gudstjeneste. Desværre ville de ikke have turister til kl. 9.00 gudstjenesten, men vi kunne stille op i køen til kl. 11.00 gudstjenesten sammen med alle de andre turister. Hver søndag kommer der ca. 1.200 turister til gospel gudstjeneste og der er kun plads til 400. Det at stå og betragte kirkegængerne var også et sjovt optrin. Vi kom desværre ikke ind til  gudstjenesten.

                   

Hotellet var godt og lå centralt. Vi boede på 26 etage med en flot udsigt til Chrysler bygningen, der ikke var til at blive træt af.



Det blev ikke til så meget billedkunst, for tirsdag hvor det passede os at gå på MoMA, Museum of Modern Art, havde det lukket som det i øvrigt har alle andre tirsdage.... endnu en grund til at besøge byen igen.
På fem dage fik vi en smagsprøve af byen og det er nok ikke sidste gang, at vi besøger New York. 

Kommentarer
Postat av: Janni

2009-07-24 @ 09:10:36
Postat av: Jannie

Hej i To,



Hold ad fast det lyder som en god ferie.....man får lyst til at tage direkte i lufthavnen :)



Håber I har det godt.



Knus fra Jannie

2009-07-24 @ 09:12:15

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0