Rødding Højskole familiekursus

Den 19. juli kørte Jonathan, Olivia, mormor og Peter afsted til Rødding Højskole til en uges familiekursus. Temaet var med familien i centrum. En intens uge fyldt med værksteder, hvor hele familien havde tid til at hygge sig sammen om at prøve nye spændende ting. Der var en masse sjove fællesaktiviteter og en dejlig strandtur til Rømø. Hele ugen var baseret på, at man var sammen med sine børn/børnebørn i forskellige aktiviteter.



Jonathan, Olivia, Peter og Mariann alle iført Rødding Højskole T-shirt.



Ved ankomsten var der mange nye beskeder og nye ansigter. Kursuslederen, (manden til højre) havde en fantastisk energi og fik hele kurset til at glide på skinner. 103 børn og 84 voksne blev instrueret i ugens program. Alle var lidt spændte på, hvordan ugen ville forløbe.




Til familie Olympiaden, var man sammen med en anden familien så man i fælleskab skulle konkurrere mod andre hold/lande. Deres hold kom til at hedde Sommerland 2009, og fik flag og kampråbet "Sommerland, Sommerland - vi er ikke bange for vand" Det regnede en del den formiddag.



I et af de mange værkseteder blev der arbejdet med glas. Her fik de et indblik i, hvordan man laver glasmosaikker. De fik selv lavet mange flotte ting i glas.




Peter og Jonathan var på et sæbekassebil-værksted. De var meget tilfredse med bilen. Den var nem at styre og rugbrødsmotoren, som skubbede var super hurtig. Der var løb, hvor også Olivia og Mariann deltog. De fik præmien for flotteste bil, som især Jonathan var meget glad for.



En dag gik turen til Kongeåen, hvor kanoerne blev sat i vandet og alle sejlede den lange tur ned af åen.




Alle fire var med til at bygge og dekorere to drager helt fra bunden. Om eftermiddagen kørte 4 busser alle højskoledeltagerne til Rømø. Der  var rigtig god vind til at få dragerne i luften og Jonathans og Olivias drager fløj i mere end to timer den eftermiddag. Der var også tid til badning i Vesterhavet i det gode vejr.



Olivia nød at blive tatoveret på armenen af hjælpere og mødre, mens de sad og så på, at mange andre kørte på vand/sæberutchebane.



Jonathan kom susende ned af vandrutchebanen. Med et godt tilløb kunne han rutche hele vejen ned. Tankevækkende at man for få midler kunne lave rigtig sjovt "legetøj".




I løbet af ugen var der masser af fællessang, højtlæsning, hygge, leg og kampe med aviskugler, ture i sæbekassebilen og ikke mindst gode måltider i spisesalen.



Sidste dag var festdag, med kæmpe isvafler, børnediskotek, samt ost og rødvin til de voksne.
Alle har haft en uge fuld af gode oplevelser og mange minder. I et vejr, der stort set ikke kunne være bedre.

Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0